Vinduer og døre
- januar 18th, 2012
- Posted in Uncategorized
- Write comment
Vinduer og døre er vigtige i alle huse og bygninger. Et vindue er en lysåbning i en væg eller på et tag. Oprindeligt var et vindue små glugger til ventilation og regulering af lufttræk til et ildsted. Det vandrette stykke umiddelbart under vinduet kaldes vindueskarm eller bundstykke på den side der vender ind i bygningen. Det er her man for eksempel stiller blomster og kan udformes i marmor, plastik eller lignende. Udvendigt hedder stykket under vinduet sålbænk og kan udformes af mange forskellige materialer så som tegl, beton, zink eller andet. Den del af vinduet der fastgøres til bygningen kaldes karmen og den del der åbnes kaldes rammen. Der findes mange forskellige slags vinduer men fælles for dem alle er deres funktioner, som primært er at lukke lys ind, at skærme imod vind, regn og varme eller kulde samt at tillade folk at blive evakueret ud igennem vinduet, hvis dette mod forventning skulle blive nødvendigt. En dør er en åbning eller en indgang til et rum eller en bygning. Døre kan åbnes og lukkes og deres primære funktioner når døren er åben er at give adgang til det givne rum, og at lufte ud. Når døren er lukket er det at forhindre gennemtræk, at give privatliv, at hindre støj, begrænse adgang for uvedkommende, at skærme for indholdet hvis der er tale om en skabsdør, at holde passagererne inde i bilen hvis der er tale om en bil dør.